Chris Hermansen
Sales and Attraction Manager
 

Urbania Street Food

Uformelt, rustikt, fleksibel

Vores koncept “Urbania Street Food – gademad i øjenhøjde”. Vi har haft et ønske om at skabe et urbant samlingspunkt for gastronomi og gode oplevelser.

Et fristed hvor rammerne indbyder til en “Quick meal”, et møde med vennerne eller kvalitetstid med familien. Et madmekka, hvor man får et dejligt måltid til en fair pris, og en god cocktail eller specialøl til at skylle det ned med. Urbania bliver bindeleddet mellem den “gamle del” af Fredericia og en ny og mere urban bydel.
Urbania huser i alt 6 forskellige madboder, der byder på alt lige fra autentisk thai-mad til saftige burgere i amerikaner-stil. Dette giver gæsterne mulighed for at tilfredsstille den bredde målgruppe – her er der noget for enhver smag og alle kan samles om et lækkert måltid.

Vi er ikke det klassiske valg, når det kommer til at afvikle møder, firmafester eller andre begivenheder. Søger du en lokation, der ikke kun opfylder de klassiske krav af kapacitet og udstyr, men som også er inspirerende og anderledes? Så kan du roligt kontakte Urbania Street Food.
Heldagsarrangementer med alsidige oplevelser
Urbania Street Food deler samme organisatoriske familie som Café MUMS og Doktor Herman, hvilket giver muligheden for at skabe nogle anderledes og alsidige arrangementer for vores gæster, da vi her kan bringe alle husene i spil. Vi har haft stor succes med at sætte rammerne for dagsmødet hos Urbania Street Food. Når der trænges til et afbræk i dagen, anbefaler vi en gåtur nede i kanalbyen, hvor I kan lægge vejen forbi Café MUMS til en kaffe TO-GO eller måske nyde en skøn frokost – her tilbyder vi bl.a. klassisk smørrebrød af høj kvalitet.

Skal aftenen sluttes af med en god middag over lækker vin og måske skal tøjlerne rystes lidt? Så bringer vi Doktor Herman Cocktail- og Vinpub i spil. Her kan der nydes en lækker tapasplatte over et fantastisk udvalg af lækre vine og cocktails. Stedet er bygget op i et gammelt lægehus og det er deraf tematikken til stedet kommer fra. Præcis som hos både Urbania Street Food og Café MUMS, bringer vi folk helt ned til jorden og skaber et uformelt og afslappende miljø. Skulle der væres behov for at samles i en mindre gruppe med mere diskretion, har vi et mindre selskabslokale til rådighed hos Doktor Herman.
  • Urbania Street Food – Op til 180 spisende gæster
Fakta
  • Mulighed for projektor
Café MUMS – Op til 55 spisende gæster
Doktor Herman – Op til 40 spisende gæster / 80 ikke spisende gæster
Se andre faciliteter i Experience Fredericia